Geranium lukker

En trist nyhed og et tab for dansk gastronomi. Geranium lukker pga. uenighed mellem kokkene (Søren Ledet og Rasmus Kofoed) og den nye investor Rudolf Lassen.

Se mere her:

http://borsen.dk/fodevarer/nyhed/160805/

http://borsen.dk/fodevarer/nyhed/160909/

http://www.restaurantgeranium.dk/

Geranium har haft 1 michelin-stjerne i både 2008 og 2009, hvor restauranten også blev kåret som den 77. bedste restaurant i verden (S. Pellegrinos liste).

Frokost til folket

Adam Aamann-Christensens relativt nye Aamanns til frokost er intet mindre end en potentiel nyklassiker. Adam Aamann-Christensen åbnede i 2006 den anmelderroste restaurant Aamanns og er siden blevet præmieret af flere omgange for sit smørrebrød og sin indsats for det danske smørrebrød. Med Aamanns til frokost har han givet os et fantastisk værktøj til at få genintroduceret smørrebrødet og frokost på niveau over håndmadder og kebab, hvor det er gledet lidt ud af dagsprogrammet, og et væld af inspiration til allerede erklærede smørrebrødsjunkies og frokostentusiaster.

Bogen er inddelt i afdelinger for henholdsvis fisk og skaldyr (særlig afdeling for sild), fugl, gris, okse/kalv (en indskudt afdeling for frikadeller), lam/ged, vildt, grønt, tilbehør og syltevarer og til sidst dessert og bagværk. Der er hovedfokus på smørrebrødet men også opskrifter på en række andre frokostretter. Man oplever gensynsglæde med klassikere og overraskes over nytænkning og friske kombinationer undervejs. Afdelingerne indledes med lidt tekst og er foruden opskrifterne udstyret med lidt tips, tricks og baggrundsviden. Dertil kommer et par sider med forslag til sammensætning af det store frokostbord opdelt på de fire sæsoner. 

Bogen giver opskrifter på at skabe det meste helt fra bunden, såsom Lammerullepølse med rabarberchutney, Grillet lammekød med ærtepuré og syltede majroer i hyldeblomsteddike og Stegte sild i krydret eddike med lun løgkompot samt opskrifter på hjemmelavet surdejsrugbrød, knækbrød mv., men bogen lægger også op til en mindre tidskrævende version, hvor man i stedet lader sig inspirere af Aamanns indbydende smagskombinationer, og lader slagteren om at stå for pålægget og bageren om brødet, men jeg stemmer for at alle familier frem over indfører som minimum én pålægs- og brødproduktionsweekend om måneden. Jeg skal i hvert fald snarest have prøvet Makrel med krydderurter og tomat-concassé med syltede nye løg eller når det højtbelagte skal nå helt ind i skyerne: Stegt røget ål med kartoffel-purløgs-smør og æble-peberrodsgelé, som vandt Aamann prisen for “Bedste Smørrebrød” i Tivoli til “Gastronomiske Dage” i 2007.

Det trækker desværre lidt ned, at bogen er trykt på et for groft og gulligt papir, der får de ellers udmærkede billeder til at fremstå triste, uskarpe og grumsede, men det ændre ikke på, at Adam Aamann-Christensen endnu engang har slået et vigtigt og vægtigt slag for smørrebrødet og frokosten. Tak for det!

Adam Aamann-Christensen: Aamanns til frokost

Forlaget Olivia, 181 sider, 250 kr (vejl.)

Knasende sprødt sommerhit

Claus Meyers Salatværksted er mest af alt yderst velproportioneret, hvilket er en mangelvare i kogebogsgenren. Den indeholder 80 skarpe salatopskrifter delt ind i forhold til sæson. Opskrifterne er udvalgt af Claus Meyer og Lars Scheel (køkkenchef i Meyers Køkken og Deli) og repræsenterer et, ifølge dem selv, miks af egne tilblivelser, familieklassikere, samt alle yndlingssalaterne fra Meyers Køkken, Kantiner, Madhus og Deli. Opskrifterne er meget varierede og generelt yderst indbydende. Her præsenteres både gamle klassiskere som Insalat Caprese, Salade Nicoise og Cæsarsalat, og nyere, spændende kreationeren, fx Jordbærsalat med balsamico, sort peber og blå ost eller Sprød salat med majs, citrontykmælk og popcorn. Her er opskrifter med tydeligt nordisk præg, som Lammefjordsgulerødder og byg med kvædevinaigrette, og lækre eksotiske salater som fx en Marokkansk gulerodssalat, der blev testet med succes i går ved grillen. Alt i alt en række bundsolide salater, der både kan stå alene med lidt brød eller som tilbehør, hvilket der også gives masser af tips til hele vejen gennem bogen.

Men næsten mindst lige så vigtig som opskrifterne i bogen, og nok med længere levetid end de konkrete opskrifter, så indeholder bogen også præcise og lødige kapitler om olier og eddiker, hvor der både gennemgåes typer, smage, tilblivelsesmetoder, og anvendelsesmuligheder, om ‘vådt, blødt og sprødt’, hvor der gives nogle grundopskrifter på dressinger, dyppelse og sprødt drys. Der er visuelle og beskrivende guides til vilde urter, salattyper, kåltyper og korntyper til brug i salat, der i sin helhed nok nærmest gør Claus Meyers Salatværksted til en lille ny salatbibel, der kun kan anbefales på det varmeste. Bogen er farverig, billederne overvejende flotte og appetitvækkende, indholdet meget velredigeret, så man føler sig veludrustet til både at gå i krig med bogens opskrifter og med egne kreationer i eget salatværksted.

Claus Meyer: Claus Meyers Salatværksted

Foto: Maria P.

Lindhardt og Ringhof, 224 sider, 269,95 kr

Udkommer i dag - 26. juni

Smagsløg anno 2009

Smagsløg tilbyder opskriftsudvikling, næringsberegning, foodstyling, fotografi og grafisk design

Jeg har fået ny hjemmeside og udvidet min virksomhed med en afdeling for grafisk design.

Derfor vil jeg gerne reklamere lidt her på Bloggen.

I skal være meget velkomne til at besøge min nye hjemmeside på:

www.smagslog.dk

Lun og syrlig kartoffelsalat

Her følger lige et lille hurtigt alternativ til den kolde kartoffelsalat, som er lidt mere syrlig og med kraft til at stå distancen sammen med gode grillede pølser eller svinekød.

Lun kartoffelsalat med sennep og lufttørret skinke

Lun og syrlig kartoffelsalat

(2 pers.)

• ca. 400 g nye kartofler (skyllet, men med skræl)
• 1 par stilke frisk salvie
• 2 spsk. korianderfrø
• 1/2 dl æbleeddike
• 1 spsk nøddeolie (jordnød, valnød eller hasselnød)
• 1 spsk stærk/grov sennep (fx Arffmanns)
• salt og peber
• 1 skive god lufttørret skinke

Del kartoflerne i små halve eller kvarte afhængig af størrelsen. Bring i kog i en gryde med vand tilsat salviestilke, korianderfrø og godt med salt. Når kartoflerne koger, slukkes der igen for blusset. Skum evt urenheder af vandet, og lad kartoflerne hvile i vandet 8-10 minutter, eller til de er møre.

Bland imens en dressing til kartoflerne ved at piske æbleeddiken godt med nøddeolien. Tilsæt sennep og smag til med salt og peber. Dressingen skal være rimelig syrlig og med noget bid fra sennepen.

Når kartoflerne er møre, drænes de, og urterne kasseres. Lad kartoflerne dampe af og køle lidt ned og vend dem så med dressingen samt små tern af lufttørret skinke. Lad kartoffelsalat hvile ca. 15 minutter og server den mens den stadig er lidt lun (kan også laves i god tid og serveres kold). Pynt evt. med lidt hakket purløg.

Nordisk Spisehus

Jeg var for kort tid siden forbi Rikke Malling og Thorsten Schmidts Nordisk Spisehus i Århus til frokost sammen med konen. Det var med forventningerne lidt i vejret, at vi besøgte stedet, da gourmetrestauranten Malling & Schmidt længe har stået i toppen på to-do-listen over restauranter, der MÅ besøges. Nordisk Spisehus er helt sin egen, men vi håbede på, at lidt af visionerne og lysten til at eksperimentere fra M&S havde smittet af på spisehuset.

Vi blev modtaget af en noget fraværende og uinspireret betjening i et næsten tomt spisehus; et tre mand stort forretningsmøde i et hjørne af spisehuset udgjorde resten af dagens klientel. Vi blev placeret og fik hurtig vand på bordet og serveret lidt brød og koldpresset rapsolie, mens vi studerede menukortet. Brødet var saftigt og sej i krummen, og olien velsmagende. Vi besluttede os for henholdsvis en pålægsplanke og en laksesalat, og da vi havde lidt at fejre besluttede vi os for, at der skulle en glas cava til.

Ved siden af os på et bord blev laksen til salaten lynrøget med lidt hø under en osteklokke, mens resten af maden blev gjort klar i køkkenet. Det var lidt tilfældigt, at vi opdagede, at der blev røget ved siden af os, og man kunne måske godt henlede opmærksomheden på det, når man foretager et sådan lille show som en del af tilberedningen.

Den hørøgede laks blev serveret med en blandet grønsalat, multebærkompot, skyrdressing, syltede kanelæbler og rødløg. Laksen havde en fin og let røgsmag, men multebærkompotten var lidt kedelig og fremhævede ikke det fine bær nok. Æblerne var et sjovt indspil, og generelt var retten reel og med rene friske råvarer, men alt i alt lidt for banal.

Pålægsplanken bestod af en god klat flødet leverpostej, rullepølse og to typer salami. Hertil blev der serveret to slags brød; små stykker papirtyndt og sprødristet rugbrød samt et krydret knækbrød. Brødene var fine og velsmagende, men der var lige i underkanten af brød til alt pålægget. Det eneste tilbehør til pålægget ud over brødet var skiver af løg og lidt karse. Både postejen og pølserne var velsmagende omend lidt uinspirerede i smagen. Hele serveringen fremstod igen reel men banal.

Vi havde forventede os mere af Nordisk Spisehus, og det var lidt skuffede, at vi forlod stedet. Konceptet er tydeligvis at tilbyde et traditionelt nordisk alternativ til de mange etniske frokost- og aftentilbud i byen, men der manglede lidt inspiration og et niveau ud over en normal hjemmesmurt madpakke for at Nordisk Spisehus bliver et genbesøg værd for os. De små tiltag ud over normalen for vage og for få. Jeg håber, at vi ramte stedet på en uheldig dag, og at betjeningen på stedet normalt er lidt mere levende (i live), men efter vores oplevelse kan der desværre ikke gives anbefaling om at besøge Nordisk Spisehus. Men vi ser stadig frem til at besøge M&S til en revance.

1 pålægsplanke

1 laksesalat

2 glas cava

- 412 kr

Nordisk Spisehus

MP. Bruunsgade 31

8000 Århus C

www.nordiskspisehus.dk

Kræmmerkunst og grønvask

Ninka-Bernadette Mauritson har i samarbejde med de to køkkenledere fra Vestjyllands Højskole Inger Liin Knudsen og Kirsten Ramsgård Bjerge begået endnu en bog i Kernesund-serien med titlen Kernesund økomad. Serien tæller desuden titlerne Kernesund familie, Kernesund mad og Kernesund familiefitness. Kernesund økomad sætter fokus på, hvordan man spiser sig smuk og sund uden gluten, sukker og mælk.

Bogen starter naturligt nok med lidt reklame for de andre bøger i serien, der indtil videre har solgt samlet over 130.000 eksemplarer og omsat for godt over 30 millioner. Hvilket bevidner at interessen bestemt er stor for det kernesunde køkken. Vi har selv på det seneste i det private køkken haft en del snak om og fokus på, hvordan vi kunne komme til at spise sundere og specielt undgå for mange tilsætningsstoffer i vores daglige mad. Så det var med frisk interesse, at jeg kastede mig over Kernesund økomad. Men lad mig bare med det samme sige, at jeg ikke blev specielt imponeret af seneste udgivelse fra kernesundfamilien. 

For det første er bogen en rodet størrelse: Efter et opslag med reklame for de tidligere udgivelser i serien følger lidt information om forfatterne, så et par testimonials fra folk, der har fået ændret deres liv af at følge kernesund-livsstilen Det begynder allerede at lugte lidt af Oprah. Herefter et par sider om gluten og cøliaki (glutenintolerance), otte sider om mælk med speciel fokus på problemerne forbundet med mælkeproteinet kasein og gennemgang af en række alternative calciumkilder og mælkesubstitutter. Mælkeafdelingen er mildt sagt noget rod, og afsnittet om ‘Hvad bør du vide om komælk?’ skiller sig så meget ud fra resten, at det virker som om, at det er klippet tilfældigt ud af en anden bog. Køkkenlederne fra Vestjyllands Højskole får lov at fortælle om, hvorfor de altid vælger økologisk over godt en side, der følges op af deres tips til optimal ernæring og lidt stegetips til, hvordan økologisk kød bedst tilberedes ved lave temperaturer modsat konventionelt kød, der skal have et ordenligt skrald for ikke at blive smattet. En sides penge om sparetips (hvor kom den fra? Nå jo, finanskrise, vi skal have alle med). Et par sider om opbygning af basislager, hvilket ofte er en god ide i kogebøger og nok den bedste del af bogen, hvis man skulle beslutte sig for at følge den kernesunde livsstil. Så en kort intro til brug af bogen, og så går det ellers løs med opskrifterne … gru … Efter opskrifterne følger lidt tips til sammensætning og afvikling af kernesunde festmiddage. En ugeplansoversigt og indkøbsliste for en hel uge ad gangen, så man slipper for at skulle handle mere en en gang om ugen, rigtig smart, lidt hurtig hovedregning afslører dog, at du ved den metode vil ende ved kassen med poser fyldt med tilsammen godt over 40 kg (og det er under forudsætning af, at du har basislageret fyldt op.) Til sidst en shoppeguide til, hvor du kan få fat i de mere specielle ingredienser, der optræder i bogen (glutenfri tamari, hirsemælk, arrowroot, kuzu, xylitol osv.)  

Bogen præsenteres som en 100% økologisk kogebibel, så det undrer mig lidt, at den eneste del af bogen, der rent faktisk omhandler økologi, er de to gæsteforfatteres argumenter for at vælge økologi, altså kun godt en side, som nok ikke gør en til økoekspert, som bagsideteksten ellers lover. Der er ikke engang blevet plads til ordet ‘økologi’ i indholdsregistret, hvilket siger en del. Det virker til, at kernesundfamilien har set sit snit til at tjene lidt ekstra mønt på konceptet og ride med på økologibølgen, uden at bogen egentlig beskæftiger sig med økologi. Bogen er desuden hele vejen igennem pyntet med en række små håndtegnede råvarerbilleder ofte fulgt af fladpandede kommentarer med dumme bogstavrim (fx billede af mandler fulgt af teksten ‘en nød i fare for at blive nydt’ og et billede af valnødder med teksten ‘vældige valnøddekerner’.) Billederne virker som et tyndt forsøg på at gøre et lidt tungt tema om folkesundhed og madkemi mere fordøjeligt, men fremstår i stedet som en talen ned til bogens læsere. Det hele lugter mere af maskine end af idealistisk mission. 

De 125 ‘geniale, lækre opskrifter’ (bagsidetekst) lever heller ikke helt op til betegnelsen. Det kan godt være, at ernæringen er på plads, men de fleste opskrifter virker decideret utiltrækkende. Mine tænder løber fx ikke i vand, når jeg læser ingredienslisten til hjemmelavet soyayoghurt (2 tsk Probiotic Classic 9 (NDS mælkesyrebakterier) eller 6 kapsler mælkesyrekapsler fra Solaray og 1 liter sojamælk), og jeg spurter ikke ud i køkkenet, når jeg læser om den sørgelige erstatning for en bechamelsauce bestående af sojamælk jævnet med majsstivelse, der toppes op med i bogens lasagne med boghvedenudler. Jeg har heller aldrig været den store fan af erstatningsretter eller kopiretter såsom en chokolademousse, der ikke indeholder chokolade men i stedet har hovedbestanddelene svesker, appelsiner, bananer og nøddesmør. Det virker til, at der nærmeste ikke er nogen fokus på smag i Kernesund økomad, når man i en ingrediensliste kan finde linjen ‘1 rød peber eller 1 porre’, for en rød peber og en porre smager jo nærmest ens? Opskrifterne hjælpes heller ikke på vej af billederne med skilte sovse, misforståede billedebehandlinger med tilfældigt placerede uskarpheder i billederne, der desuden virker lidt grå og triste, da de er trykt på et gråtonet papir. Det fremgår ikke af bogen, men man kan da håbe på, at det lidt uheldige papirvalg skyldes, at bogen er trykt som svanemærket tryksag med genbrugspapir, så der i det mindste er lidt økologi over Kernesund økomad.  

Overforbrug af hvidt mel, raffineret sukker, præfabrikater, varmepresssede olier og kunstige tilsætningsstoffer i vores fødevarer er et stort problem. Cøliaki er en reel folkesygdom, som der burde være mere opmærksomhed på. Og der er ikke nogen grund til at sikre sig sin daglige ½ liter mælk som voksent menneske. Men selv hvis man har fået konstateret gluten- eller laktoseintolerance, kan jeg ikke anbefale Kernesund økomad, da det virker som noget forhastet og sjusket venstrehåndsarbejde. Jeg vil til stadighed anbefale en gammel traver-menu af variation og motion (helst uden tilsætningsstoffer og raffineret industrimad) til enhver for at opnå generel sundhed. Mere rabiate omlægninger af ens kostvaner med total udelukkelse af enkelte fødevaregrupper bør foregår i samarbejde med en ernæringskonsulent på baggrund af konstateringen af en decideret lidelse.

Ninka-Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge: Kernesund økomad

Foto: Line Thit Klein

Politikens Forlag, 250 sider, 250 kroner