Tak og trut til folkene bag Smag på grønt!
Viser opslag med etiketten madblog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madblog. Vis alle opslag
tirsdag den 21. oktober 2008
Smag på grønt
Jeg bliver nødt til lige at henlede opmærksomheden på bloggen Smag på grønt, for det er ikke mindre end fantastisk, hvad der sker der. En række fagfolk smager sig igennem en række af de danske grøntsager, og giver dem så en grundig gennemgang; sorter, smage, anvendelse osv, som man sjældent har set magen. Siden er stadig rimelig ny, og der er indtil videre kun prøvesmagt hvide asparges, spidskål, sommerporre, knoldselleri og nu senest kartofler. Men på sigt, hvis teamet holder dampen oppe, vil siden kunne blive et helt uovertruffent opslagsværk for detaljeret og erfaren gennemgang af vores lokale grøntsager.
mandag den 16. juni 2008
Blazing Hot Wok
Jeg må også hellere med det samme få henledt opmærksomheden på min svigerinde Darlenes madblog, som har været Frantz og min oprindelige inspiration til at lave en madblog sammen.
Tjek hendes blog Blazing Hot Wok
Her kan du blandt andet også læse om vores familietur til Campania i Italien. Hun skriver virkelig medrivende og interessant, så kik forbi.
søndag den 15. juni 2008
Smagstid på nettet
Så er vi gået i luften med vores fællesblog, hvor vi - Frantz Lundby og Lars Pedersen - vil skrive lidt om og omkring mad.

I november sidste år udgav vi sammen kogebogen "Smagstid - ny nordisk mad i sæson" (bogen kan bestilles via linket i højre side). Nu har vi så besluttet, at vi også vil prøve at blogge lidt om vores oplevelser med og ideer om mad.

Men der vil snart komme lidt mere om os, der står bag bloggen, og så må vi ellers bare se, hvad der kommer til at ske her på bloggen.
Abonner på:
Opslag (Atom)