Let bagen

Hanne Risgaard, der er ejer af Skærtoft Mølle, har begået bagebogen Hjemmebagt - Korn, mel og bagværk fra Skærtoft Mølle. Bogen er en gedigen og gennemført bagebog, hvor vi bliver ført vidende og præcist gennem alt fra korntyper og melforarbejdninger til en række indbydende bageopskrifter.

Først får vi lidt personlige fortællinger og lidt historie om Skærtoft Mølle, der producerer økologisk kvalitets mel og korn, og allerede her mærker man passionen og glæden ved det gode brød, kornet og melet.

Herefter følger en gennemgang af det mest nødvendige bageudstyr, en grundig indsigt i den enkelte kornkernes bestanddele og deres betydning for melet. Lidt velskrevet tekst om de helt grundlæggende ingredienser; gæret, saltet og vandet. Lidt mere om diverse ekstra ingredienser så som væsker og fedtstoffer.

Vi får en fin trin for trin gennemløbning af brødbagning udformet som 10 grundlæggende tips fra afvejning af ingredienserne til nydelsen af brødet. Tipsene understøttes af nogle fine illustrationer.

Byggen, hveden, spelten og rugen får hver sit oplysende opslag. Og så følger opskrifterne, der er opdelt under overskrifterne Bagværk hævet med gær, Surdeje, Fordeje m.m., Bagværk med bagepulver, Bagværk uden hævemiddel og til sidst Rester.

Til allersidst følger et opslag om anvendelsesmulighederne for de føromtalte fire meltyper, som man kan undre sig lidt over, hvorfor det ikke er integreret sammen med opslagene om meltyperne.

Opskrifterne er inspirerende og varierede. Fakta- og metodeafdelingerne er informative og velafstemte. Hver enkelt opskrift er suppleret af et stort flot billede og en lille fortælling, der dog visse steder bliver en smule anstrengte og ligegyldige. Det virker lidt mærkeligt, at der er så insisterende en storytelling på de enkelte brød om oplevelser, venner og bekendte, når man samtidig har valgt at sløre det eneste billede af forfatteren i bogen. At bogen er skrevet af ejeren af Skærtoft Mølle skinner heldigvis kun igennem i passionen og forståelsen for kornet, melet og brødet, og har ikke medført irriterende opskrifter, hvor der skal tilsættes 500 g sigtet mel fra Skærtoft Mølle osv, som man kender det fra mange producentkogebøger.

Jeg vil på det varmeste anbefale både at købe og bruge Hjemmebagt, men mindst lige så meget anbefale at prøve Skærtoft Mølle mel- og kornprodukter. Det gør en verden til forskel, at man benytter kvalitetsmel, hvor der bla. er bibeholdt kimen i melet. Med Hanne Risgaards bagebog og Skærtoft Mølles mel i hånden garanterer jeg dig, at du vil overraske dig selv og ikke mindst dine venner og familie, så let bagen!

Hanne Risgaard: Hjemmebagt - Korn, mel og bagværk fra Skærtoft Mølle (udkom 15. januar 2010)

Gyldendal, 260 sider, 299,95 kr (vejl.)

Årets gastronomiske julegaveideer

Har du endnu ikke fået alle julegaveindkøbene på plads, så er her et par gode bud på koge- og gastronomibøger fra i år, der vil gøre enhver madentusiast nisserød i kinderne af glæde.

Tang. Grøntsager fra havet

Ole G. Mouritsens fantastiske bog om tang er et sjældent syn; et sandt mesterværk fra en ægte ildsjæl. Her føres vi kompetent fra tangens historie, biologi og forekomst i naturen til en gennemgang af de spiselige algetyper, deres smagsnuancer og sundheds- og ernæringsmæssigeegenskaber og videre via til hverdagskøkkenet gennem en række spændende og alsidige opskrifter med tang. Opskriftdelen toppes af med en række fortryllende eksempler på, hvordan tangen anvendes i toppen af dansk gastronomi. Billederne af Jakob Mielckes og Jan Hurtigkarls tangretter er ren gastronomisk kunst. Bogen sluttes af med nogle kapitler om tangens rolle og funktion forskellige steder i industrien og landbruget samt et lille tangleksikon. Det hele krydret med små fortællinger om tang, der tager udgangspunkt i Mouritsens rejsen verden tynd i sin research til bogen. Det er intet mindre end storslået!

Ole G. Mouritsen: Tang. Grøntsager fra havet
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 304 sider, 299 kr (vejl.)

Claus Meyers Salatværksted og Meyers Bageri

Claus Meyer har i år udsendt et par solide og indbydende grundbøger om henholdsvis salater og bagværk, hvor der jongleres forbilledligt mellem klassiske retter, fornyelse og veldocerede mængder af fakta og tips. Bøgerne man vil blive ved med at vende tilbage til. Flere af dem i 2010, tak!

Claus Meyer: Claus Meyers Salatværksted
Lindhardt og Ringhof, 218 sider, 269,95 kr (vejl.)

Claus Meyer: Meyers Bageri
Lindhardt og Ringhof, 192 sider, 299,95 kr (vejl.)

Gris & Søn og Bistro

I år er både udkommet oversættelser af Stéphane Reynauds Gris & Søn, en tour de force i en fransk slagtersøns fascination af svinekød, og Bistro, sammes glæde ved det generelle franske bondekøkken. Begge bøger er utrolig flotte og mundvandsfremprovokerende. Gris & Søn er nok mest for den hardcore griseconnaisseur og til lystlæsning, da flere af opskrifterne kræver råvarer der er svære at få fingrene i i Danmark, men bestemt også en række mere tilgængelige retter. Bistro er en fantastisk grundbog i det franske køkken, som burde stå på hylden hos enhver gourmand.

Stéphane Reynaud: Gris & Søn
Lindhardt og Ringhof, 368 sider, 399,95 (vejl.)

Stéphane Reynaud: Bistro – traditionel fransk mad
Lindhardt og Ringhof, 480 sider, 399,95 (vejl.)

Aamanns til frokost

Adam Aamann-Christensen har lavet en hyldest til og grundbog i det danske frokostkøkken, der bringer minder og inspirerer. Her er klassiske og nye smørrebrød og andre frokostretter komponeret med skarpt blik for smagssammensætninger. Det trækker desværre lidt ned, at billederne er lidt sløje og fremstår decideret triste på det matte og kornede papir, som bogen er trykt på. Et flot slag for det danske køkken.

Adam Aamann-Christensen: Aamanns til frokost
Forlaget Olivia, 182 sider, 250 kr (vejl.)

Nimb HERMAN

Thomas Herman, køkkenchef på restaurant Herman, har begået et smukt værk om restaurantens lyntur mod stjernerne, Nimb i Tivolis historie og det hele krydret med en række fantastiske opskrifter fra Hermans køkken. Opskrifterne og historierne er akkompagneret af en perlerække af smukke fotos fra en af landets bedste madfotografer, Claes Bech-Poulsen. Det er flot, præcist og inspirerende. Den vejlende pris på bogen er desværre alt for høj, men heldigvis kan bogen nemt findes en del billigere hos diverse online-boghandlere.

Thomas Herman: Nimb HERMAN
Politikens Forlag, 272 sider, 500 kr (vejl.)

SUND – på den fede måde

Der udgives hele tiden en række bras om sund mad, helsekogebøger og kernesunde misforståelser, hvor smagen og maden er trådt i skyggen af amatør dietisters og fedtforvirrede forstadsfruer. Sådan en bog er Lone Kjærs SUND ikke. Her præsenteres varierede, indbydende og sunde opskrifter.

Lone Kjær: SUND – på den fede måde
Politikens Forlag, 218 sider, 250 kr (vejl.)

Børnenes køkken

Og hvis man har små i familien eller en kone, der er håbløs i køkkenet, så er Katrine Klinkens gennemreviderede og genudsendte Børnenes køkken også et godt bud på en julegave ide. Mere end 300 klassiske og nye opskrifter, hvor der ikke bliver talt ned til de små. Kategorisystem for sværhedsgrad og en masse udførlige og illustrerede trin-for-trin gennemgange af teknikker, der gør, at alle kan gå i køkkenet uden tøven. Ikke kun før børnene!

Katrine Klinken: Børnenes køkken
Politikens Forlag, 544 sider, 250 kr (vejl.)

---

Glædelig juleand og steg og god nytårshummer!

Le feu de fou

Stépane Reynauds to kogebøger fra i år, Gris & Søn og Bistro – traditionel fransk mad, emmer begge af passion for det ærlige og ægte franske landkøkken.

I Gris & Søn sætter Reynaud fokus på grisen fra hale til tryne. Bogen er et fascinerede eksempel på en sand ildsjæl. Bogen er fyldt med lækre og indbydende opskrifter med udgangspunkt i alt lige fra blodpølse, flæske og indmadspølser, skinker, pateer og terriner, opskrifter fra bedstemors køkken, grillopskrifter, festmad med svinekød og retter med vildsvin. Afdelingerne indledes bl.a. med små afsnit om typer, tilberedningsmetoder og anden fakta om svinekød, grisens historie og om grisen som produkter. Opskrifterne og billederne er yderst indbydende. Desværre må man nøjes med at frydes over billederne i visse tilfælde, da flere af opskrifterne tager udgangspunkt i produkter, der kan være svært tilgængelige i Danmark.

I Bistro bredes konceptet lidt mere ud, da der her fokuseres generelt på den traditionelle franske mad. Stilen er gennemført fransk bistro. 299 opskrifter overordnet delt op i kategorierne charcuteri, indmad, æg, grøntsager, kød, fjerkræ, vildt, fisk og skaldyr, ost og desserter. Her fristes med retter som kaninpaté, æg en cocotte med roquefort, oksekød i løgsauce, anderagout og bretonsk hummer americaine. Men også med mere udfordrende retter for den danske tunge som fx sylte af grisehoved, kallun à la lyonnaise, fårefødder med kalvebrisler og svampe samt råmarinerede kammuslinger med birkes. Opskrifterne i Bistro er som i Gris & Søn indbydende og mundvandende.

Begge bøger har tilstræbt en humoristisk og varm stil mellem alle opskrifterne. I Bistro tager det lidt overhånd med de mange små fjollerier i form af ordspil, anekdoter, små tegninger og tegneserier samt sange. Man sidder med et første indtryk af en halvsløj 2’er. Umiddelbart giver det et varmt og indbydende indtryk, der leder tankerne hen på en summende, fyldt fransk bistro, men hurtigt bliver det anstrengende, og i længden ligegyldigt fylde, hvilket står i kontrast til de rene og simple retter. Bistrostemning lader sig tydeligvis ikke overføre til tryk, da den kun fungerer live, levende og legende. Men det skal ikke tage noget fra de inspirerende retter og gennemførte, smukke billeder af maden.

Gris & Søn fremstår mere stramt redigeret, og fyldes i stedet hovedsageligt ud mellem retterne med små portrætter nærmest i form af hyldester til en række personligheder, der omgiver eller har omgivet forfatteren gennem sit hidtidige liv. Desuden vises en række billedserier, hvor der slagtes, stoppes, steges, arbejdes og hygges med svinet i centrum. Der er en autencitet og rå patina i portrætterne og hverdagsbillederne fra et liv kredsene om svinet.

Der er ingen tvivl om, at begge bøger bugner af indbydende opskrifter fra det franske køkken. Og at begge bøger stråler af forfatterens begejstring for selvsamme køkken, for den gode råvare og ærlige smage. Bøgerne er kompromisløse i deres franskhed, både i forhold til stil og råvarer, hvilket kan give lidt problemer i forhold til tilgængelighed, men som giver utrolig meget autencitet til begge bøger. Jeg har smidt min gamle franske kogebog ud og placeret både Gris & Søn samt Bistro på kogebogshylden.

Stéphane Reynaud: Gris & Søn (udkom i foråret 2009)

Lindhardt og Ringhof, 367 sider, 399,95 kr (vejl.)

Stéphane Reynaud: Bistro - traditionel fransk mad (udkom 7. september 2009)

Lindhardt og Ringhof, 480 sider, 399,95 kr (vejl.)

Frokost til folket

Adam Aamann-Christensens relativt nye Aamanns til frokost er intet mindre end en potentiel nyklassiker. Adam Aamann-Christensen åbnede i 2006 den anmelderroste restaurant Aamanns og er siden blevet præmieret af flere omgange for sit smørrebrød og sin indsats for det danske smørrebrød. Med Aamanns til frokost har han givet os et fantastisk værktøj til at få genintroduceret smørrebrødet og frokost på niveau over håndmadder og kebab, hvor det er gledet lidt ud af dagsprogrammet, og et væld af inspiration til allerede erklærede smørrebrødsjunkies og frokostentusiaster.

Bogen er inddelt i afdelinger for henholdsvis fisk og skaldyr (særlig afdeling for sild), fugl, gris, okse/kalv (en indskudt afdeling for frikadeller), lam/ged, vildt, grønt, tilbehør og syltevarer og til sidst dessert og bagværk. Der er hovedfokus på smørrebrødet men også opskrifter på en række andre frokostretter. Man oplever gensynsglæde med klassikere og overraskes over nytænkning og friske kombinationer undervejs. Afdelingerne indledes med lidt tekst og er foruden opskrifterne udstyret med lidt tips, tricks og baggrundsviden. Dertil kommer et par sider med forslag til sammensætning af det store frokostbord opdelt på de fire sæsoner.

Bogen giver opskrifter på at skabe det meste helt fra bunden, såsom Lammerullepølse med rabarberchutney, Grillet lammekød med ærtepuré og syltede majroer i hyldeblomsteddike og Stegte sild i krydret eddike med lun løgkompot samt opskrifter på hjemmelavet surdejsrugbrød, knækbrød mv., men bogen lægger også op til en mindre tidskrævende version, hvor man i stedet lader sig inspirere af Aamanns indbydende smagskombinationer, og lader slagteren om at stå for pålægget og bageren om brødet, men jeg stemmer for at alle familier frem over indfører som minimum én pålægs- og brødproduktionsweekend om måneden. Jeg skal i hvert fald snarest have prøvet Makrel med krydderurter og tomat-concassé med syltede nye løg eller når det højtbelagte skal nå helt ind i skyerne: Stegt røget ål med kartoffel-purløgs-smør og æble-peberrodsgelé, som vandt Aamann prisen for “Bedste Smørrebrød” i Tivoli til “Gastronomiske Dage” i 2007.

Det trækker desværre lidt ned, at bogen er trykt på et for groft og gulligt papir, der får de ellers udmærkede billeder til at fremstå triste, uskarpe og grumsede, men det ændre ikke på, at Adam Aamann-Christensen endnu engang har slået et vigtigt og vægtigt slag for smørrebrødet og frokosten. Tak for det!

Adam Aamann-Christensen: Aamanns til frokost

Forlaget Olivia, 181 sider, 250 kr (vejl.)

Knasende sprødt sommerhit

Claus Meyers Salatværksted er mest af alt yderst velproportioneret, hvilket er en mangelvare i kogebogsgenren. Den indeholder 80 skarpe salatopskrifter delt ind i forhold til sæson. Opskrifterne er udvalgt af Claus Meyer og Lars Scheel (køkkenchef i Meyers Køkken og Deli) og repræsenterer et, ifølge dem selv, miks af egne tilblivelser, familieklassikere, samt alle yndlingssalaterne fra Meyers Køkken, Kantiner, Madhus og Deli. Opskrifterne er meget varierede og generelt yderst indbydende. Her præsenteres både gamle klassiskere som Insalat Caprese, Salade Nicoise og Cæsarsalat, og nyere, spændende kreationeren, fx Jordbærsalat med balsamico, sort peber og blå ost eller Sprød salat med majs, citrontykmælk og popcorn. Her er opskrifter med tydeligt nordisk præg, som Lammefjordsgulerødder og byg med kvædevinaigrette, og lækre eksotiske salater som fx en Marokkansk gulerodssalat, der blev testet med succes i går ved grillen. Alt i alt en række bundsolide salater, der både kan stå alene med lidt brød eller som tilbehør, hvilket der også gives masser af tips til hele vejen gennem bogen.

Men næsten mindst lige så vigtig som opskrifterne i bogen, og nok med længere levetid end de konkrete opskrifter, så indeholder bogen også præcise og lødige kapitler om olier og eddiker, hvor der både gennemgåes typer, smage, tilblivelsesmetoder, og anvendelsesmuligheder, om ‘vådt, blødt og sprødt’, hvor der gives nogle grundopskrifter på dressinger, dyppelse og sprødt drys. Der er visuelle og beskrivende guides til vilde urter, salattyper, kåltyper og korntyper til brug i salat, der i sin helhed nok nærmest gør Claus Meyers Salatværksted til en lille ny salatbibel, der kun kan anbefales på det varmeste. Bogen er farverig, billederne overvejende flotte og appetitvækkende, indholdet meget velredigeret, så man føler sig veludrustet til både at gå i krig med bogens opskrifter og med egne kreationer i eget salatværksted.

Claus Meyer: Claus Meyers Salatværksted

Foto: Maria P.

Lindhardt og Ringhof, 224 sider, 269,95 kr

Udkommer i dag - 26. juni

Kræmmerkunst og grønvask

Ninka-Bernadette Mauritson har i samarbejde med de to køkkenledere fra Vestjyllands Højskole Inger Liin Knudsen og Kirsten Ramsgård Bjerge begået endnu en bog i Kernesund-serien med titlen Kernesund økomad. Serien tæller desuden titlerne Kernesund familie, Kernesund mad og Kernesund familiefitness. Kernesund økomad sætter fokus på, hvordan man spiser sig smuk og sund uden gluten, sukker og mælk.

Bogen starter naturligt nok med lidt reklame for de andre bøger i serien, der indtil videre har solgt samlet over 130.000 eksemplarer og omsat for godt over 30 millioner. Hvilket bevidner at interessen bestemt er stor for det kernesunde køkken. Vi har selv på det seneste i det private køkken haft en del snak om og fokus på, hvordan vi kunne komme til at spise sundere og specielt undgå for mange tilsætningsstoffer i vores daglige mad. Så det var med frisk interesse, at jeg kastede mig over Kernesund økomad. Men lad mig bare med det samme sige, at jeg ikke blev specielt imponeret af seneste udgivelse fra kernesundfamilien.

For det første er bogen en rodet størrelse: Efter et opslag med reklame for de tidligere udgivelser i serien følger lidt information om forfatterne, så et par testimonials fra folk, der har fået ændret deres liv af at følge kernesund-livsstilen Det begynder allerede at lugte lidt af Oprah. Herefter et par sider om gluten og cøliaki (glutenintolerance), otte sider om mælk med speciel fokus på problemerne forbundet med mælkeproteinet kasein og gennemgang af en række alternative calciumkilder og mælkesubstitutter. Mælkeafdelingen er mildt sagt noget rod, og afsnittet om ‘Hvad bør du vide om komælk?’ skiller sig så meget ud fra resten, at det virker som om, at det er klippet tilfældigt ud af en anden bog. Køkkenlederne fra Vestjyllands Højskole får lov at fortælle om, hvorfor de altid vælger økologisk over godt en side, der følges op af deres tips til optimal ernæring og lidt stegetips til, hvordan økologisk kød bedst tilberedes ved lave temperaturer modsat konventionelt kød, der skal have et ordenligt skrald for ikke at blive smattet. En sides penge om sparetips (hvor kom den fra? Nå jo, finanskrise, vi skal have alle med). Et par sider om opbygning af basislager, hvilket ofte er en god ide i kogebøger og nok den bedste del af bogen, hvis man skulle beslutte sig for at følge den kernesunde livsstil. Så en kort intro til brug af bogen, og så går det ellers løs med opskrifterne … gru … Efter opskrifterne følger lidt tips til sammensætning og afvikling af kernesunde festmiddage. En ugeplansoversigt og indkøbsliste for en hel uge ad gangen, så man slipper for at skulle handle mere en en gang om ugen, rigtig smart, lidt hurtig hovedregning afslører dog, at du ved den metode vil ende ved kassen med poser fyldt med tilsammen godt over 40 kg (og det er under forudsætning af, at du har basislageret fyldt op.) Til sidst en shoppeguide til, hvor du kan få fat i de mere specielle ingredienser, der optræder i bogen (glutenfri tamari, hirsemælk, arrowroot, kuzu, xylitol osv.)

Bogen præsenteres som en 100% økologisk kogebibel, så det undrer mig lidt, at den eneste del af bogen, der rent faktisk omhandler økologi, er de to gæsteforfatteres argumenter for at vælge økologi, altså kun godt en side, som nok ikke gør en til økoekspert, som bagsideteksten ellers lover. Der er ikke engang blevet plads til ordet ‘økologi’ i indholdsregistret, hvilket siger en del. Det virker til, at kernesundfamilien har set sit snit til at tjene lidt ekstra mønt på konceptet og ride med på økologibølgen, uden at bogen egentlig beskæftiger sig med økologi. Bogen er desuden hele vejen igennem pyntet med en række små håndtegnede råvarerbilleder ofte fulgt af fladpandede kommentarer med dumme bogstavrim (fx billede af mandler fulgt af teksten ‘en nød i fare for at blive nydt’ og et billede af valnødder med teksten ‘vældige valnøddekerner’.) Billederne virker som et tyndt forsøg på at gøre et lidt tungt tema om folkesundhed og madkemi mere fordøjeligt, men fremstår i stedet som en talen ned til bogens læsere. Det hele lugter mere af maskine end af idealistisk mission.

De 125 ‘geniale, lækre opskrifter’ (bagsidetekst) lever heller ikke helt op til betegnelsen. Det kan godt være, at ernæringen er på plads, men de fleste opskrifter virker decideret utiltrækkende. Mine tænder løber fx ikke i vand, når jeg læser ingredienslisten til hjemmelavet soyayoghurt (2 tsk Probiotic Classic 9 (NDS mælkesyrebakterier) eller 6 kapsler mælkesyrekapsler fra Solaray og 1 liter sojamælk), og jeg spurter ikke ud i køkkenet, når jeg læser om den sørgelige erstatning for en bechamelsauce bestående af sojamælk jævnet med majsstivelse, der toppes op med i bogens lasagne med boghvedenudler. Jeg har heller aldrig været den store fan af erstatningsretter eller kopiretter såsom en chokolademousse, der ikke indeholder chokolade men i stedet har hovedbestanddelene svesker, appelsiner, bananer og nøddesmør. Det virker til, at der nærmeste ikke er nogen fokus på smag i Kernesund økomad, når man i en ingrediensliste kan finde linjen ‘1 rød peber eller 1 porre’, for en rød peber og en porre smager jo nærmest ens? Opskrifterne hjælpes heller ikke på vej af billederne med skilte sovse, misforståede billedebehandlinger med tilfældigt placerede uskarpheder i billederne, der desuden virker lidt grå og triste, da de er trykt på et gråtonet papir. Det fremgår ikke af bogen, men man kan da håbe på, at det lidt uheldige papirvalg skyldes, at bogen er trykt som svanemærket tryksag med genbrugspapir, så der i det mindste er lidt økologi over Kernesund økomad.

Overforbrug af hvidt mel, raffineret sukker, præfabrikater, varmepresssede olier og kunstige tilsætningsstoffer i vores fødevarer er et stort problem. Cøliaki er en reel folkesygdom, som der burde være mere opmærksomhed på. Og der er ikke nogen grund til at sikre sig sin daglige ½ liter mælk som voksent menneske. Men selv hvis man har fået konstateret gluten- eller laktoseintolerance, kan jeg ikke anbefale Kernesund økomad, da det virker som noget forhastet og sjusket venstrehåndsarbejde. Jeg vil til stadighed anbefale en gammel traver-menu af variation og motion (helst uden tilsætningsstoffer og raffineret industrimad) til enhver for at opnå generel sundhed. Mere rabiate omlægninger af ens kostvaner med total udelukkelse af enkelte fødevaregrupper bør foregår i samarbejde med en ernæringskonsulent på baggrund af konstateringen af en decideret lidelse.

Ninka-Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge: Kernesund økomad

Foto: Line Thit Klein

Politikens Forlag, 250 sider, 250 kroner

Ventesimo - Restaurante SanGiovanni 1988-2008

I dag udkommer jubilæumsbogen Ventesimo - Restaurante SanGiovanni 1988-2008 på mit forlags gastronomiske underlabel Blikgryden i anledning af restaurantens 20 års jubilæum. Bogen har jeg udarbejdet i samarbejde med Restaurante SanGiovanni og det er blevet en rigtig flot og spændende sag - hardcover, gennemillustreret i farver, guldtryk osv.

Forsiden af jubilæumsbogen Ventesimo (italiensk for 20'ende)

Læs mere om og bestil bogen fra forlagets hjemmeside her.

Smagstid på nettet

Så er vi gået i luften med vores fællesblog, hvor vi - Frantz Lundby og Lars Pedersen - vil skrive lidt om og omkring mad.

I november sidste år udgav vi sammen kogebogen "Smagstid - ny nordisk mad i sæson" (bogen kan bestilles via linket i højre side). Nu har vi så besluttet, at vi også vil prøve at blogge lidt om vores oplevelser med og ideer om mad.

Men der vil snart komme lidt mere om os, der står bag bloggen, og så må vi ellers bare se, hvad der kommer til at ske her på bloggen.