Gravad laks med akvavit
(8 pers.)
- ca. 1 kg laksefilet (1 side)
- 1/2 tsk. sorte peberkorn, friskmalet
- 3 spsk. tørret dildspidser
- 200 g hvidt sukker
- 200 g fint havsalt
- 1/4 dl akvavit
Tag ben ud af fisken, og dup den tør. Lad skindet blive på. Bland sukker, havsalt og dild sammen. Drys lidt af blandingen i bunden af bradepanden (vælg en bakke eller bradepande, som passer i størrelse til fisken). Læg fisken med skindsiden nedad, og kom resten af krydderiblandingen over. Stænk akvavitten ud over laksen, og læg et stykke bagepapir tæt henover. Marinér på køl i 1 til 2 døgn. Server laksen i meget tynde skiver på en skive ristet surdejsbrød. Server laksen med relish eller den typiske dildsovs til gravad laks. Varier akvavitten for forskellige typer gravad laks.
1 kommentar:
Jeg har med fordel brugt en svensk gin, som er i en klasse for sig, intet enebær "attack" og dejlige lime toner, den passer så godt til laksen; den hedder iøvrigt Imagin gin =)
Send en kommentar