Bogen starter naturligt nok med lidt reklame for de andre bøger i serien, der indtil videre har solgt samlet over 130.000 eksemplarer og omsat for godt over 30 millioner. Hvilket bevidner at interessen bestemt er stor for det kernesunde køkken. Vi har selv på det seneste i det private køkken haft en del snak om og fokus på, hvordan vi kunne komme til at spise sundere og specielt undgå for mange tilsætningsstoffer i vores daglige mad. Så det var med frisk interesse, at jeg kastede mig over Kernesund økomad. Men lad mig bare med det samme sige, at jeg ikke blev specielt imponeret af seneste udgivelse fra kernesundfamilien.
For det første er bogen en rodet størrelse: Efter et opslag med reklame for de tidligere udgivelser i serien følger lidt information om forfatterne, så et par testimonials fra folk, der har fået ændret deres liv af at følge kernesund-livsstilen Det begynder allerede at lugte lidt af Oprah. Herefter et par sider om gluten og cøliaki (glutenintolerance), otte sider om mælk med speciel fokus på problemerne forbundet med mælkeproteinet kasein og gennemgang af en række alternative calciumkilder og mælkesubstitutter. Mælkeafdelingen er mildt sagt noget rod, og afsnittet om ‘Hvad bør du vide om komælk?’ skiller sig så meget ud fra resten, at det virker som om, at det er klippet tilfældigt ud af en anden bog. Køkkenlederne fra Vestjyllands Højskole får lov at fortælle om, hvorfor de altid vælger økologisk over godt en side, der følges op af deres tips til optimal ernæring og lidt stegetips til, hvordan økologisk kød bedst tilberedes ved lave temperaturer modsat konventionelt kød, der skal have et ordenligt skrald for ikke at blive smattet. En sides penge om sparetips (hvor kom den fra? Nå jo, finanskrise, vi skal have alle med). Et par sider om opbygning af basislager, hvilket ofte er en god ide i kogebøger og nok den bedste del af bogen, hvis man skulle beslutte sig for at følge den kernesunde livsstil. Så en kort intro til brug af bogen, og så går det ellers løs med opskrifterne … gru … Efter opskrifterne følger lidt tips til sammensætning og afvikling af kernesunde festmiddage. En ugeplansoversigt og indkøbsliste for en hel uge ad gangen, så man slipper for at skulle handle mere en en gang om ugen, rigtig smart, lidt hurtig hovedregning afslører dog, at du ved den metode vil ende ved kassen med poser fyldt med tilsammen godt over 40 kg (og det er under forudsætning af, at du har basislageret fyldt op.) Til sidst en shoppeguide til, hvor du kan få fat i de mere specielle ingredienser, der optræder i bogen (glutenfri tamari, hirsemælk, arrowroot, kuzu, xylitol osv.)
Bogen præsenteres som en 100% økologisk kogebibel, så det undrer mig lidt, at den eneste del af bogen, der rent faktisk omhandler økologi, er de to gæsteforfatteres argumenter for at vælge økologi, altså kun godt en side, som nok ikke gør en til økoekspert, som bagsideteksten ellers lover. Der er ikke engang blevet plads til ordet ‘økologi’ i indholdsregistret, hvilket siger en del. Det virker til, at kernesundfamilien har set sit snit til at tjene lidt ekstra mønt på konceptet og ride med på økologibølgen, uden at bogen egentlig beskæftiger sig med økologi. Bogen er desuden hele vejen igennem pyntet med en række små håndtegnede råvarerbilleder ofte fulgt af fladpandede kommentarer med dumme bogstavrim (fx billede af mandler fulgt af teksten ‘en nød i fare for at blive nydt’ og et billede af valnødder med teksten ‘vældige valnøddekerner’.) Billederne virker som et tyndt forsøg på at gøre et lidt tungt tema om folkesundhed og madkemi mere fordøjeligt, men fremstår i stedet som en talen ned til bogens læsere. Det hele lugter mere af maskine end af idealistisk mission.
De 125 ‘geniale, lækre opskrifter’ (bagsidetekst) lever heller ikke helt op til betegnelsen. Det kan godt være, at ernæringen er på plads, men de fleste opskrifter virker decideret utiltrækkende. Mine tænder løber fx ikke i vand, når jeg læser ingredienslisten til hjemmelavet soyayoghurt (2 tsk Probiotic Classic 9 (NDS mælkesyrebakterier) eller 6 kapsler mælkesyrekapsler fra Solaray og 1 liter sojamælk), og jeg spurter ikke ud i køkkenet, når jeg læser om den sørgelige erstatning for en bechamelsauce bestående af sojamælk jævnet med majsstivelse, der toppes op med i bogens lasagne med boghvedenudler. Jeg har heller aldrig været den store fan af erstatningsretter eller kopiretter såsom en chokolademousse, der ikke indeholder chokolade men i stedet har hovedbestanddelene svesker, appelsiner, bananer og nøddesmør. Det virker til, at der nærmeste ikke er nogen fokus på smag i Kernesund økomad, når man i en ingrediensliste kan finde linjen ‘1 rød peber eller 1 porre’, for en rød peber og en porre smager jo nærmest ens? Opskrifterne hjælpes heller ikke på vej af billederne med skilte sovse, misforståede billedebehandlinger med tilfældigt placerede uskarpheder i billederne, der desuden virker lidt grå og triste, da de er trykt på et gråtonet papir. Det fremgår ikke af bogen, men man kan da håbe på, at det lidt uheldige papirvalg skyldes, at bogen er trykt som svanemærket tryksag med genbrugspapir, så der i det mindste er lidt økologi over Kernesund økomad.
Overforbrug af hvidt mel, raffineret sukker, præfabrikater, varmepresssede olier og kunstige tilsætningsstoffer i vores fødevarer er et stort problem. Cøliaki er en reel folkesygdom, som der burde være mere opmærksomhed på. Og der er ikke nogen grund til at sikre sig sin daglige ½ liter mælk som voksent menneske. Men selv hvis man har fået konstateret gluten- eller laktoseintolerance, kan jeg ikke anbefale Kernesund økomad, da det virker som noget forhastet og sjusket venstrehåndsarbejde. Jeg vil til stadighed anbefale en gammel traver-menu af variation og motion (helst uden tilsætningsstoffer og raffineret industrimad) til enhver for at opnå generel sundhed. Mere rabiate omlægninger af ens kostvaner med total udelukkelse af enkelte fødevaregrupper bør foregår i samarbejde med en ernæringskonsulent på baggrund af konstateringen af en decideret lidelse.
Ninka-Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge: Kernesund økomad
Foto: Line Thit Klein
Politikens Forlag, 250 sider, 250 kroner
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar