Molskroen

Molskroen

Som Lars fortalte, fik vi et par gode dage til at gå med hygge, arbejde og frokostbesøg. Jeg vil fortælle lidt om vores oplevelse med Molskroen.

Vi ankom til Molskroen kl 13. mandag den 1 september. – Der så ret stille ud. Vi blev mødt af en receptionist i forgangen som tog godt imod os. Hun hængte min jakke op og guidede os ned til vores bord. Der var rigtig fint derinde. Trægulvet duftede nyvasket og der var hvide duge og tændte stearinlys på bordene. Det var super hyggeligt at sidde derinde i varmen og kigge ud over vandet og udkanten af Mols Bjerge. Der var ganske stille, faktisk var der kun 2 hold spisende gæster ud over os. Måske meget normalt på en mandag på en gourmetrestaurant på Mols. – Det passede os fint!

Tjeneren kom ned til vores bord med menu kort og fortalte dagens frokostmenu. Vi blev spurt om vi ville have vand med bobler eller uden. Vi valgte uden.

Frokostkortet så lækkert ud og var kombineret udfra det fransk/italiensk/nordiske køkken som molskroen for tiden har sine rødder i. På frokostkortet spares ikke på de traditionelle fine råvarer som foie gras, jomfruhummer, vagtelæg, trøffel, kammuslinger og kantareller, hvilket jeg som franko- og italianofil synes helt godt om.

Da vi hørte dagens menu, valgte vi at afprøve den. Jeg valgte dog ost i stedet for dessert.

- Forretten var en bisque med stegt hellflynder, kantareller og urter.

- Hovedretten var poussin med kartoffelragout og morkler.

- Desserten var en chokoladebombe med karamel og coulis af efterårets bær

Vi valgte pga. medbragt bil at køre igennem alle 3 retter med den samme vin. Tjeneren valgte os en hvid bourgogne.

Foto fra Molskroens hjemmeside

Da vi havde afgivet vores bestilling, kom tjeneren med brød. Der var 3 forskellig slags. Et lille italiensk portions hvedebrød, et mørkt fladbrød (højst sandsynligt med malt) og et hvedebaguette. Brødet kom sammen med afkølet frisk smør fra Øllingegaard.

Der gik ca. 15 min til vores forret stod foran os. En flot skål med 2 stykker stegt helleflynder, stegte små kantareller (dog vil jeg mene, at det næsten er synd at plukke dem så små), kørvel, hakket dild og skalotteløg ovenpå. Tjeneren havde en kande i hånden, hvorfra hun hældte den varme, velduftende bisque ned over fisken, til den lige nøjagtig rørte toppen. Meget flot anrettet. Bisquen smagte utrolig godt, og fisken var steg til perfektion – faktisk smagte den så godt, at jeg måtte høre, om de havde brugt kantareller i bisquen – Det havde de ikke! – Vinen smagte udmærket til.

Hovedretten kom på en tallerken anrettet rigtig flot! Der var et stykke ovnsteg poussinbryst, et konfiteret lår, små pakker af kartoffelragout, små ærter, babygulerødder, kogte perleløg, ærteskud, kartoffelchips, skalotteløg og en sauce med morkler. Poussinen smagte godt. Den var mør og saftig. Sammensætningen af råvarer virkede også ganske godt, de spæde ærter, løg og urter komplementerede dejligt til det lyse kød. Dog synes jeg, at de tørrede morkler havde en tendens til at afgive en bismag i saucen. – Vinen fungerede også hertil

Desserten var for mit vedkommende ost. Jeg løb tør for vin, imens jeg ventede på osten. Derfor spurgte jeg tjeneren, om jeg kunne købe et halvt glas mere af vinen. – Hun blev underlig og sagde, at det vidste hun ikke noget om. Derefter gik hun ud i køkkenet. Da hun kom tilbage med min osteanretning, nævnte hun intet om min vinforespørgsel (meget dårlig stil – det gjorde mig sur). Jeg fik noget af lars' vin, så jeg kunne klare mig igennem ostene.

Det var en flot ostetallerken, med 7 forskellige oste. Der var Brie de meaux, Tallegio, Münster, en røget komælksost, Comte og Rochefort. Jeg synes den røgede komælksost var dybt uinteressant, og den sidste kan jeg slet ikke huske. Der var oliven, syltede pærer, ristede mandler, honning og godt hjemmebagt italiensk brød dertil. – Vinen smagte ikke specielt godt til osten (måske oven på min oplevelse) – men var drikbar.

Alt i alt var det en god oplevelse at spise på Molskroen. Kroen var hyggelig, og maden var velsmagende, traditionel og saltet perfekt. Betjeningen var i første halvdel af frokosten god –men niveauet sank, da der kom en anden tjener til vores bord (vi gætter og håber på, at hun var elev, for hendes præstation var ganske enkelt ikke god nok til det niveau Molskroen kræver).

Vi vender tilbage en dag og spiser på Molskroen og ser frem til god betjening.