Straen Fiskerestaurant

Vi er just kommet hjem fra en god uges tur rundt i Norge. Vi kørte første mod Preikestolen i Ry fylke, hvor vi fik oplevet den dramatiske og vildt imponerende udsigt fra en af Norges mest besøgte turistmål - hvilket jo straks lyder voldsomt overrendt, men vi havde faktisk toppen af Preikestolen stort set for os selv. Efter 4-5 timer i fjeldet, så er sulten ved at være vækket, så vi besluttede at tage en smuttur til Stavanger. Her var vi forbi Straen Fiskerestaurant, som er en af de mest kendte norske fiskerestauranter og Stavangers eneste rene fiskerestaurant. Forventningerne var rimelig i vejret, da Stavanger er selvproklameret gourmetby og senest har slået det fast som vært for Bocuse d'Ors første europamesterskab i kogekunst.

Omgivelserne er lige tilpas perfekt maritimt til en fiskerestaurant, uden at være for tungt og brunt, og vi blev placeret med udsigt ud over havnen. Som appetitvækker fik vi et lille stykke makrel med oliven og kapers samt en krydderolie men mest markante dildtoner. En kraftig sag, at starte ud på, men det skulle vise sig, at være helt på sin plads, da de bestemt ikke var bange for smagsfuld mad i Stavanger.

Første forret var kongekrabbe med avocadopure, gul peber og en bloody mary granite. Krabben var uden tvivl den saftigste og mest nænsomt tilberedte kongekrabbe, som jeg har oplevet, og sammenspillet mellem den søde, lidt fede krabbesmag og den friske, syrlige granite var helt i top. Ren nydelse.

Kongekrabbe med avocadopure, gul peber og bloody mary granite

Efter kongekrabben kom endnu en af vores favoritter ind - kammuslingen. Her serveret med blomkålspure, sauce med kapers og sultaner, det hele toppet af med friterede selleriblade. Igen en virkelig smagsfuld og modig ret, hvor det lykkedes at lade smagen af kammuslingen holde stand mod både kapers og sultaner. Overraskende velfungerende sammensætning, som gav lidt tanker hen mod det sicilianske køkken.

Kammusling med blomkålspure, sauce med kapers og sultaner samt friteret selleriblade og dampet blomkål

Hovedretten bestod af pigvar med kantareller, slikærter, tomatfondue (jeg ved ikke hvad fonduedelen var, men det kaldte de det altså) og fennikelskum. Pigvaren var lige som den skulle være. Saftig og smagsfuld - en fisk der godt kan tåle lidt smag omkring sig. Den kraftige tomatfondue var helt eminent til fisken, kantarellerne ok, mens slikærter godt nok fungerede som syrligt og sprødt indslag, men der burde kunne have været fundet noget mere interessant end dem, men det er måske bare mig, der har lidt en aversion mod slikærter (de falder lidt i samme kategori som minimajs, som begge optræder en del i frossen grønt wok-mix poser, sikkert fordi de kun kan afsættes til folk, der alligevel er helt ligeglade...). Fennikelskummen til fisken var fin i smagen, selv om den nok smagte mere af citron end fennikel, og så er jeg nok også ved at være lidt træt af skum. Der er gået lidt meget mode i skum, som når den har boblet lidt af, for det meste viser sig som en lidt for tynd sauce. Men de par småting forhindrede ikke pigvaren i at stråle!

Stegt pigvar med kantarel, slikærter, tomatfondue og fennikelskum

Osteretten bestod af roquefortost med briochetoast og honning. Roqueforten var helt ok, cremet og saltet, som en god roquefort skal være. Briochetoasten var noget tør og ligegyldig, men det var også næsten lige meget for honningen var himmelsk. Som skåret lige ud af bistadet med helt fløjlsbløde elementer, knasende krystaller og klistrede karameldele samt en smag, der var en drøm i sig selv og som klædte den salte blåskimmel perfekt. Honningen var fra nabolaget, nærmere bestemt Sokndal, og vist vi nogensinde er på de kanter, så bliver bilen fyldt med honning.

Roquefort, bricohetoast og honning fra Sokndal

Til dessert fik vi serveret passionsfrugtchiboust, marengs med passionsfrugt, ananasstykker og citronsorbet. Passionsfrugten både i chibousten og gemt i den utroligt cremede marengs var virkelig lækker, ananasstykkerne ok men ikke helt forstået. Citronsorbeten var præcist så cremet og fyldt med smag af sommercitroner, som man altid håber på, når man bliver konfronteret med den. Men trods velsmag, så undrede det mig noget, at der var brugt så fremmede frugter, når vi lige nu befinder os i den periode, hvor de lokale bær er på toppen, hvor var de ellers på turen allestedsnærværende norske jordbær, kirsebær og hindbær?

Passionsfrugtchiboust, ananasstykker, marengs med passionfrugt og citronsorbet

Hele vejen igennem en utrolig smagsfuld oplevelse, der afspejlede mod og madlyst i køkkenet, hvor der dog kunne vindes noget ved at fokusere lidt mere på lokale råvarer, men Straen Fiskerestaurant i Stavanger er hermed anbefalet på det varmeste, hvis man skulle være på de kanter.